Det er en fordel at få mærket sin kat, da vi har mulighed for at finde ejeren, hvis katten skulle komme tilskadekommen eller bortløbet ind på klinikken.
Øretatovering foregår ved at:
Katten indlægges fastende på klinikken
Under narkose klemmes tangen fast og prikker 3 bogstaver og 3 cifre i øret
Hullerne gnides med tatoveringsfarve
Begge ører mærkes og tangen vendes så bogstaver og tal står modsat det andet øre
Tatoveringsfarven må ikke vaskes af, den forsvinder i løbet af en uge
Vi indberetter tatoveringsnummeret til katteregisteret, og du vil få bekræftelse fra registeret på ejerforhold indenfor 14 dage