Vi forsikrer os på alle måder – men hvad med hunden eller katten?

Hvis hunden eller katten kommer til skade eller bliver så syg, at det kræver flere undersøgelser, der koster mere end, hvad økonomien kan bære, kan sygeforsikring af dit dyr være en rigtig god investering.

Akutte øjenoperationer, brækkede ben, fremmedlegeme i mavesækken, kejsersnit og medicinske behandlinger kan hurtigt løbe op i store udgifter, og ofte kan netop økonomien være afgørende for, hvilken behandling dyret skal have.

Hvis du har tegnet en sygeforsikring, behøver du ikke at stå i en situation, hvor du skal tage stilling til, om der skal tages blodprøver og laves røntgenoptagelser, eller om kæledyret eventuelt skal opereres. Sygeforsikringen dækker en stor del af disse udgifter, også selvom det er udenfor normal åbningstid.

Vi anbefaler, at man undersøger sygeforsikringsmuligheder, så man ikke kommer til at stå i en kedelig situation, hvor valget mellem behandling og aflivning bliver aktuelt.

Det er en god ide at undersøge de forskellige sygeforsikringer og se, hvad de dækker, da der er nogle der tager forbehold for visse racer og sygdomme.