For at minimere risikoen for resistensproblemer er ormekure receptpligtige. Vi skal endvidere have set og vejet hunden eller katten indenfor det seneste år for at kunne udstede en recept. Hvis du er i tvivl om kæledyret har orm, kan du indlevere en fæcesprøve, som vi undersøger på vores eget laboratorium. Der er svar på prøven indenfor et døgn.
Vi anbefaler, at man medbringer en fæcesprøve til laboratorieundersøgelse ved 1. eller 2. basisvaccination for at se, om hvalpen eller killingen er fri for indvoldsorm. Selvom man kun har set én slags orm, kan dyret sagtens være inficeret med andre orm, f.eks hjerte- eller lungeorm. Ved fæcesundersøgelse vil vi have mulighed for at afgøre mere præcist hvilke indvoldsorme, der skal behandles for.
Hvis der er mistanke om hjerte- eller lungeorm, skal du medbringe 3 afføringsprøver fra 3 på hinanden følgende dage. Prøverne skal være så rene som mulig. (Uden græs og jord)
Tegn på at dit kæledyr har orm:
Som hovedregel gives der kun ormekur, hvis vi enten direkte eller ved fæcesprøve har diagnosticeret orm hos hunden eller katten. Drægtige tæver og hunkatte samt hvalpe og killinger, behandles altid mod spolorm, da spolorm kan overføres via modermælken. Tæven behandles en uge før fødsel, og hvalpe behandles to gange. 1. gang ved tre ugers alderen og 2. gang ved seks ugers alderen.