Når dyr transporteres mellem lande er det vigtigt, at de ikke tager smitte med sig. Derfor er det nødvendigt, at gældende regler for transport af dyr på tværs af landegrænser følges.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside, www.foedevarestyrelsen.dk. finder du vejledninger i, hvordan du forbereder dig på at rejse ind og ud af Danmark med dit kæledyr.
Alle kæledyr, der rejser ud og ind af landet, skal have et gyldigt kæledyrspas, gyldig rabiesvaccination og være identificerbar via chipmærke eller let læselig tatovering.
Passet er kun gyldigt, hvis vaccinationerne er opdateret. Vær opmærksom på, at der ved rejse til visse lande kan være yderligere krav end pas og vaccination, der skal være opfyldt.
Yderligere information findes på Udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk.